Viggo Mortensen spiller den altoverskyggende hovedrolle som kaptajn Don Diego Alatriste i denne storslåede og forrygende ridderfilm fra1600 tallets Spanien. Vi følger ham og hans trofaste følgesvend Iñigo på deres eventyrlige og farlige færd, både som lejemordere i Madrid og som helte i krig i Flandern. Alatriste er en rigtig helt. Som 15-årig er han allerede krigsveteran fra Flandern. Som 17-årig kæmper han sin første duelog slår sin modstander ihjel. Og som 18-årig får han tildelt titlen kaptajn. Senere, da pengekassen er lidt slunken, lader han sig hyre som lejemorder for rige adelige i Sevilla og Madrid.