Irland, 1952. Dystre fremtidsudsigter får den stilfærdige, unge pige Eilis til at tage turen over Atlanten. Hun får logi på et kvindepensionat i Brooklyn og job i et stormagasin. Eilis lider svært af hjemve, men blomstrer op, da den italiensk-amerikanske Tony bejler til hende. En uventet nyhed fører Eilis tilbage til fødebyen, hvor hun møder en anden mand og tilbydes job. Skal hun rejse eller blive?